Zen Garden

ZEN GARDEN er en del af Danmarks Japanske Have, hvor der desuden tilbydes et japansk inspireret univers i form af wellness, shopping og restaurant. Danmarks Japanske Have er et familieforetagende, som startede i år 2000. Konceptet bag Danmarks Japanske Have er at skabe en helhedsoplevelse, hvor alle sanser forkæles. Oplev en japansk have af dimensioner. Gå på opdagelse i et japansk inspireret univers, hvor delikate scenarier blander sig med hyggelige og historiske indslag. I ZEN GARDEN er kunsten at leve i nuet sat i spil. Sanserne pirres af bambus, der svajer i vinden og dufte fra blomster og træer. Øjet kan dvæle ved detaljen, drages mod intense timiantæpper eller følge de snoede trædestier. Vandfaldet har sit eget lyd univers og insisterer på opmærksomhed, mens mosset på gamle træstammer røber en egen sjæl. Således har alting en betydning og en sanselighed, som tilsammen skaber rum til fordybelse og nærvær. ZEN GARDEN hylder alle årstider. Om foråret smykkes haven med smukke japanske kirsebærtræer, rododendroner og azalier i blomst. Sommeren farves varm og intens af kulørte koikarper, hortensiaer og blomstrende timian. Fantastiske bladfarver dramatiserer efteråret og sætter fokus på de sjældne træer. Vinteren klæder haven på i helt neutrale klæder; hvor en kåbe i hvidt, i al sin enkelhed, er som taget ud af et eventyr.
VIGTIGT: Danmarks Japanske Have kræver Flash Player 8 eller nyere.
Du kan vælge at opdatere din Flash Player eller hvis du er sikker på at du har den rigtige version kan du forsætte til siden.